SIRIUS Foredrag, Eventyr med is i maven

SIRIUS Foredrag

Kom med på et grønlandseventyr.
26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab.
Hør om udvælgelse, uddannelse, personlig udvikling, motivation, mål i livet, at turde følge sine mål. Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS.
Hør en røverhistorie, en løgnehistorie og en enkelt skrøne fra den yderste forpost af rigsfællesskabet, hvor klipper, is og vilde dyr er din eneste nabo. Kedeligt bliver det ikke.

 

 (Knud Rasmussen)...giv mig blot vinteren og hundene, så kan I beholde resten

Danmark, en smutvej til eventyr

Vandrings foredrag

Følg eventyret, der begynder ved hoveddøren. Det er oplevelserne, der starter, når arbejdsdagen slutter.
Hør om værdierne i den danske vandreskat, de små ture med de store oplevelser, de eventyr der ligger lige i dit nærmiljø, vandreturen i hverdagene og weekenderne.
Hør om grej, gear, overnatning og muligheder i den danske natur. Den enkle tur, der ikke kræver en plan, men blot et enkelt skridt.
Turen går forbi Gendarmstien, kyst til kyst stien, Øhavs stien, Redningsstien, Hærvejen, Bryrup banestien m.f.

Rejseforedrag, Nordkalotten

Nordkalotten

Kom ind under huden på den skandinaviske natur og lær vildmarken at kende. Hør om vandring i ensom og tosomhed, fjeldene, havet, de endeløse skove og gæstfrihed udover det sædvanlige. Hør om mål og drivkraft i vildmarken og om værdien af en konstant udlængsel. Følg rejserne gennem deres planlægning og kom med på et utal af vandringer under midnatssolen og gennem snestorme på Nordkalotten.
Igennem foredraget vil der være flere henvisninger til mine vildmarksvandringer i Grønland, ved Slædepatruljen Sirius, på Island, Færøerne, Svalbard og i hele Skandinavien. Historierne får frit løb, og overdrivelse og underholdningen vil være med hele vejen.
 

(Thor Heyerdahl) ...borders, I have never seen one
But I have heard they exist in the minds of some people

Polarbear safety course

Polarbear safety

Polarbear safety course

Bliv rustet til at møde klodens største rovdyr. Lær at undgå angreb fra isbjørnen, mens du stadig kan nyde det prægtige dyr på dets hjemmebane. 
Kurset indeholder et foredrag, om generel arktisk sikkerhed med fokus på isbjørnesikkerhed. Foredraget er efterfulgt af en workshop.
Kurset afholdes både på engelsk og dansk

 

Kurset er velegnet til virksomheder og mindre grupper i forbindelse med arktiske ekspeditioner.